Da jeg var 7 år gammel og boede i en lille provinsby på landet sammen med min mor, far og søster, indtraf en begivenhed, som kom til at sætte spor langt ind i mit liv.

Jeg er glad og forventningsfuld på vej hjem fra skole på en af mine første skoledage, for at fortælle min mor, om alt det jeg har oplevet. Men da jeg nærmer mig huset, fornemmer jeg, at noget er anderledes end det plejer at være. Jeg ser et flyttelæs udenfor vores hus, og forstår ingenting, og da jeg går ind i huset og kalder på min mor, er der tomt og ingen hjemme.

Og så går det  op for mig at min mor er ved at flytte  – og jeg bliver ramt af en følelse af at være fuldstændig alene i verden.

Min mor flyttede og tog min søster med, og i mange år bærer jeg på en underlig tomhed som om, der er noget der mangler i mit liv.

En følelse af utilstrækkelighed og af ikke at være god nok.

En dag er jeg på besøg hos min bedste veninde og hendes familie. Her oplever jeg en samhørighed og en varme i et tæt fællesskab, og jeg beslutter mig for : at sådan en familie vil jeg have, når jeg bliver voksen.

Jeg vil have en hyggelig og tæt familie, som ikke kan gå i stykker.

De følgende år, da jeg bor alene med min far, er turbulente, da min far er en travl erhvervsdrivende og har meget at se til. Men som teenager får jeg en ny bonusmor, og jeg bliver meget overrasket, da jeg oplever det tætte bånd, hun har til sin datter. Igen drømmer jeg om, hvor skønt det må være at have så tætte familiebånd.

Midt i 30´erne lykkedes det mig at få skabt min familiedrøm. Jeg bor nu i det lille hus på landet sammen med min mand, som jeg elsker, og jeg er højgravid med mit første barn.

Udadtil ligner det min drøm om den tætte kernefamilie, men lige efter fødslen er livet blevet meget svært. Jeg føler mig alene i relationen, har ingen energi og er psykisk mast ovenpå en svær fødsel, og vi mangler værktøjer til at løse vores problemer.

En dag efter et stort skænderi, går jeg grædende med min søn i barnevognen ned til den lokale kirkegård for at finde fred. Jeg er overvældet af den drejning mit liv har taget, og jeg kan ikke længere kende mig selv. Hvor er den selvstændige kvinde som har rejst verden rundt i en rygsæk og hende som har boet og arbejdet i udlandet ?

Det er som om min indre styrke er forsvundet.

Da jeg sidder der i stilheden beder jeg om hjælp – og en dyb følelse af indre vished kommer over mig. Jeg ved bare, at jeg må forlade denne situation, hvis jeg skal genvinde min styrke og finde MIG igen. Jeg kigger med tårerne trillende ned på min lille søn, og jeg ved, at jeg vil være en rollemodel for ham, som jeg kan være stolt af. Jeg ved også, at jeg er nødt til at finde en ny vej i livet.

Og lige der på kirkegården, tog jeg den sværeste beslutning, jeg har taget i mit liv om at flytte fra min søns far, med min søn under armen.

Jeg var nødt til at se min største frygt i øjnene og tage skridtet  – frygten for at være alene og uden støtte, som da jeg var 7 år. Jeg måtte tage skridtet for at være tro mod mig selv, som min mor havde gjort dengang, men det allerværste var – at drømmen om familien gik i stykker.

Dette bragte mig ud på en længere personlig udviklingsrejse, og jeg var ustoppelig i min søgen efter livsnøgler til trivsel og kærlighed,
Jeg gennemgik bl.a. en intensiv uddannelse som Journeyterapeut i krop/sind healing, og jeg lærte at heale mine barndomssår igennem indre sjælerejser og  tilgivelse.

Jeg var på en mission for at finde min indre styrke og at lære at forstå og elske mig selv.

Igennem mine 20 års studier og implementering af spirituelle principper i mit liv har jeg fundet mange livsnøgler på min vej til bevidst at skabe mine drømme. Jeg lykkedes bl.a. med at manifestere mit livs kærlighed ved at bruge en manifestationsproces jeg havde lært.

Vi blev gift i 2018, og vi nyder gaverne ved at være en del af en stor sammensat familie, med børn og bonusbørn og hvor der er fællesskab, samhørighed og hyggelige sammenkomster på tværs.

Til min søns studentergilde, følte jeg mig pavestolt og opfyldt af en stor indre glæde, da jeg gennemførte en ceremoni med en rød tråd der forbandt os alle til ham på kryds og tværs.

Jeg har også lært at acceptere og respektere min mors beslutning for sit liv dengang – hun fulgte sit hjerte og blev en rollemodel for mig, til at jeg kunne gøre det samme.

Da min mor forlod mig, blev jeg katapultet ind på min sande livsvej. Jeg lærte mit livs lektie om at bygge mit liv indefra og ud, at elske mig selv ubetinget og at blive forbundet til min indre visdom. Jeg kan nu se det større billede og den dybere mening med mit liv.

Jeg er stolt af, at jeg nu kan hjælpe kvinder der går igennem større og mindre forandringsprocesser i deres liv, at jeg lyttede til mit hjertes kald dengang, og at jeg i dag lever mit livs formål.