Fra tankemylder og bekymringer til mere balance, energi og overskud. Indre ro og nærvær skabes gennem selvkærlighed, selvomsorg og healing.
Livsblomst Metoden
– skab et liv du elsker!
Skab fundamentet for et liv du elsker
med indre healing, selvkærlighed og selvomsorg
Et unikt 3 måneders selvudviklingsforløb
Føler du dig træt og modløs?
Mangler du energi og overskud?
Er du en person der altid er der for alle andre?
Og har du glemt at passe på dig selv?
Måske oplever du begyndende kropslige symptomer ?
Eller har problemer med at få en god nats søvn?
Du er på en måde klemt mellem at tage ansvar og at bekymre dig om dem du holder af og længselen efter mere tid til dig selv, og det som giver dig energi. Måske føler du dig begrænset eller fastlåst i din tidligere rolle og dine gamle mønstre, og du trænger til en forandring i dit liv.
Lær at styrke din indre livsenergi og at være mere kærlig overfor dig selv gennem mere selvkærlighed og selvomsorg.
Er du i en ny fase i dit liv hvor du skal finde en ny vej? Finde dig selv på ny, i en ny livssituation – du føler dig måske forvirret over hvilken vej du skal bevæge dig arbejdsmæssigt – børnene er flyttet hjemmefra – eller du ønsker at styrke nuværende parrelation eller søger kærligheden påny. Det kan også være du har mistet og skal skabe et nyt liv.
En ond spiral
Føler du dig ofte frustreret, irriteret, eller utilfreds – eller stresset, overbelastet og energiforladt ? Måske skælder du ud på dit liv ? Du har lyst til at pege fingre ad alle andre, selv om du dybest set godt ved, at det er dig selv, det handler om. Så mest af alt er du træt af, at du ikke har overskud til alt det, der er sjovt, rart og hyggeligt for dig.
Du er på en eller anden måde fanget i en ond spiral og har svært ved at se vejen ud af den. Du er nået til en grænse og kan mærke at der skal til at ske noget nyt i dit liv.
Dette udviklingsforløb vil bringe dig tilbage på sporet af dig selv.
Du vil skabe et indre fundament af selvkærlighed, så du kan stå stærkere i dig selv.
Med min 1:1 støtte og værktøjer til selvkærlighed og selvhealing kan dette unikke udviklingsforløb helt sikkert hjælpe dig.
Vi vil arbejde med din livsenergi, dit hjerte og dine fremtidsdrømme, og du får rig mulighed for at overkomme dine indre barrierer, og at arbejde med dig selv og dit energisystem på en helt ny måde.
Med min 1:1 støtte vil jeg holde dig i hånden, så det bliver let at gå vejen ét skridt ad gangen.
Jeg har sammensat et unikt forløb som kan hjælpe dig:
Til at finde hjem til dig selv
At overkomme dine indre barrierer
Aktivere din livsenergi
Og få dig på sporet af et liv i balance og med bedre kontakt til dig selv – hvor du lærer at drage omsorg for dig selv og elske dig selv betingelsesløst.
Dette er et unikt 3 måneders energiterapi, coaching og forandringsforløb, hvor du får mulighed for at arbejde i dybden med en udfordring i dit liv, komme igennem din blokering og skabe en forandring, som er i tråd med dit hjerte.
Første del af forløbet:
Dit hjertes kald
Du har sikkert i lang tid haft en fornemmelse af at ønske dig en forandring i dit liv, og nu banker livet på for at få dig til at tage handling.
Du ønsker forandring, men ved ikke rigtig hvad du skal gøre, og hvordan dine første skridt ser ud?
Vi vil i starten af forløbet spore os ind på det du længes efter og skabe klarhed over din nu og her situation.
Vi vil begynde med at arbejde energimæssigt med dit energisystem, og at få fyldt dine batterier op.
Du får klarhed over en ny vej at gå, der bygger dig op indefra.
Du styrkes mentalt og følelsesmæssigt, og støttes i at tage handling med de første konkrete tiltag, der giver dig ny energi.
Du får designede øvelser der passer til din proces, så du kan bygge dig op indefra og skabe ny energi til at fylde dit tomme glas.
Det siger klienterne:
Dyb kontakt med mig selv
Mit mål var at komme i dybere kontakt med mit autentiske selv. Forløbet hos Gitte har overraskende åbnet op for min drøm om at tiltrække en livspartner. Noget jeg ikke turde drømme om før. Jeg får dagligt inspiration fra min intuition med skridt jeg kan tage for at møde min soulmate.
Igennem Gittes behagelige guidning og mange gode energiøvelser, tror jeg nu på, at kærligheden kan lykkes for mig.
Jytte 58 år.
At heale relationer og skabe mere kærlighed
Jeg ønskede at heale mine relationer og skabe mere kærlighed i mit liv. Det lykkedes på bare 21/2 måned.
Jeg havde en meget vanskelig relation til min svigerdatter, som nu er løsnet op.
Jeg kan igen se mine børnebørn og min søn, hvilket giver mig så meget glæde i mit liv.
Tak fra Leanne 67 år.
Anden del af forløbet:
Tag tyren ved hornene
Vi vil afdække hvad det er, der forhindrer dig og som gør, at du holder dig tilbage.
Måske ved du det allerede, men det kan også være du bliver overrasket, at det i virkeligheden er en dybereliggende årsag, som viser sig.
I denne del af forløbet begynder vi at arbejde med, det der forhindrer dig.
Ryd op i dine indre blokeringer
Vi tager fat i dine indre barrierer på et følelsesmæssigt, energimæssigt og mentalt niveau, og jeg viser dig vejen til at cleare de indre blokeringer. Jeg er din guide og vejleder med omsorg for din proces.
Samtidig som vi arbejder med det der forhindrer og som måske er svært, begynder vi nu at sætte nye skibe i søen.
Vi arbejder med at vælge selvomsorgs- og selvkærlighedsaktiviteter, og tage handling på det der bygger dig op og giver dig ny energi.
Intentionen her er, at få dig i gang med tiltag der styrker dig og som kan blive til nye energigivende vaner for dig.
Det kan være, at du nu er godt i gang med nye tiltag til at være mere kærlig og omsorgsfuld overfor dig selv, for det er dig der skal være sammen med dig hele livet. Så hvorfor ikke være nænsom overfor dig selv.
Jeg vil give dig opgaver og øvelser der passer til din proces i denne del af forløbet.
Det siger klienterne:
Livgivende tårer og nyt håb
Jeg led af angst og havde mange søvnløse nætter. Gitte ledte mig bl.a. gennem et angstanfald
– det glemmer jeg aldrig.
Jeg fik sluppet min angst og jeg kunne samme dag køre i bil ind til en ven og få en dejlig dag.
Noget som var umuligt før.
Jeg har fået ro og sover meget bedre. Men det bedste er, at jeg har fået troen på, at der er en vej tilbage til livet. Det er helt vildt.
Jeg kan på det varmeste anbefale et forløb hos Gitte.
Merete – 55 år, dekoratør.
Forløsning af stress og selvsabotage
– vejen til mere selvomsorg
Denne udviklingsproces har forløst en masse stress, som jeg havde i min krop.
Jeg kunne også slippe en stor energiblokering, der havde forhindret mig i at give mig selv omsorg og kærlighed.
Nu praktiserer jeg reiki, yoga og åndedrætsøvelser uden besvær.
Det er blevet nemt at drage omsorg for mig selv.
Af hjertet tak Gitte!
Frederikke 48 år.
Tredje del af forløbet:
At gå din nye vækstvej med min støtte og opbakning
At gå en ny vej kan nogle gange føles udfordrende. Du er på vej ud af komfortzonen og at skabe noget nyt, så det kan føles som om, du tager 3 skridt frem og to tilbage. Det er helt normalt i en udviklingsproces, men gevinsten ved at have støtte er, at det bliver så meget lettere at holde den nye kurs.
Du får værktøjer til at holde kursen mod den intention du har sat for dig selv, og du støttes i at blive den nye dig der vokser som menneske.
Vi arbejder videre med din selvkærlighed og at styrke dig indefra og tage de første skridt mod dine drømme.
Samtidig arbejder vi videre med at holde dig på sporet af din nye vækstvej og de nye livgivende vaner.
Når vi er ved vejs ende har du fået ny energi, en ny vej at gå samt værktøjer og viden
som kan styrke din fortsatte udvikling.
Det siger klienterne om samarbejdet med Gitte:
Autentisk og afslappet
Det har været skønt at arbejde sammen med Gitte.
Hun er god til at guide mig step for step, så jeg roligt kan gå ind i min proces.
Selv om vi har arbejdet med dybere emner undervejs har Gitte en afslappet, autentisk og rolig måde at hjælpe mig på.
Jeg kan være mig selv, og vi kan også tage tingene med lidt humor.
Tak til dig Gitte.
Susanne 48 år
Professionel, indsigtsfuld og empatisk
– en positiv forskel
Gitte har på en meget professionel og indsigtsfuld måde hjulpet mig med at udforske og forstå nogle dybere lag i mig selv, som jeg tidligere ikke var fuldt bevidst om. I løbet af vores samarbejde har Gitte guidet mig igennem refleksioner og øvelser, der har kastet lys over nogle af mine underliggende overbevisninger og mønstre, som har fungeret som stopklodser for min personlige udvikling, og det liv jeg ønsker.
Gittes tilgang er empatisk og støttende, samtidig med at hun udfordrer mig til at tage ansvar for min egen udvikling. Jeg kan allerede mærke en betydelig positiv forandring i mig selv og på den måde, jeg håndterer udfordringer på.
Tak fra Anja.
Hvad kræver forløbet af dig?
Forløbet bliver bedst, hvis du forholder dig åbent og nysgerrigt med en hvad-hvis-tingene-også-kunne-være-sådan-attitude ?
Vi arbejder med ”cutting edge” teorier indenfor Krop – sind – healing, så efter forløbet har du fået banebrydende ny indsigt og læring om dig selv som menneske.
Det kan lyde vanskeligt, men det er det ikke – det er faktisk din egen natur du genopdager og genaktiverer.
Indre healing af krop, sind og sjæl
Selvudviklingsforløbet giver dig en unik mulighed for at transformere gammelt stof fra fortiden, som blokerer det naturlige flow i dit energisystem. Det kan løsne op i gamle mønstre og heale fysiske og psykiske symptomer.
Med en daglig indsats i perioden, får du mulighed for at åbne op for indre healing af krop, sind og sjæl. Du får værktøjer til selvhealing, som du kan bruge i dit liv fremover.
De bedste resultater får du, hvis du går all inn og arbejder med opgaverne mellem gangene, men sådan er det jo med al udvikling.
Det kræver en indsats, når man skal danne nye vaner, ligesom at gå i fittnesscenteret.
Hvis du gør arbejdet, så kommer resultaterne og tilfredsstillelsen med dig selv.
Åndedrætsterapi og andre arbejdsmetoder
Arbejdsmetoderne er bl.a. Energi-terapi, og Krop-Sind-healing som er udviklet af den banebrydende lærer i energimedicin, Dr. Sue Morter.
Samt den kvindecentrerede coachingmetode af Claire Zammit som har forsket i de udfordringer og indre barrierer som kvinder over hele kloden går igennem i vores tid.
Jeg er certificeret i begge metoder og har derudover arbejdet med krop, sind, sjæls healing i mange år.
Redskaberne er coachende samtaler, guidede meditationer, powerfulde spørgsmål, åndedrætsterapi med mere, og jeg er din støtte og mentor i processen.
Er du klar til at gå en ny vej og at investere i dig selv ?
Du får min unikke support i 9 individuelle sessioner
Individuelle øvelser til selvhealing af krop og sind
Designede hjemmeopgaver til dig, som adresserer dit problem.
Prisen for et coachingforløb som dette er 12.000 kr. som kan betales i rater efter behov – Jeg kan give rabat ved engangsbetaling.
Jeg håber du har fået lyst til at finde hjem til dig selv igen på en dybere måde end du har prøvet før…
– Hvis ikke nu hvornår så ?
Hvis du implementerer det du lærer, vil jeg garantere dig ny glæde og tilfredshed med dig selv og dit liv !!
Hvis dette lyder som noget for dig, så lad os tage en uforpligtende snak om dine muligheder. Skriv til mig på kontakt@gitteliland.dk
Hvordan foregår det?
Coachingforløbet foregår online på zoom, så du sparer transporten.
Jeg sender dig et zoom link til din email adresse, som du skal klikke på inden vores sessioner, og så er vi i kontakt.
Hvis der skulle være behov for et fysisk møde er det også muligt i min klinik i Sorø.
Hvis du er interesseret i forløbet eller har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig via sms eller telefonisk på tlf. 41404140 .
Vi kan aftale at ringes ved og få en uforpligtende snak.
Du er også velkommen til at sende mig en mail på: kontakt@gitteliland.dk.
Jeg ser frem til at arbejde sammen med dig.
Book en gratis ‘Kys dit liv’ session
Hvis du har brug for en samtale med mig for at blive afklaret vedr. der du står, og dine muligheder for et samarbejde med mig, så kan du bestille samtalen herunder.